Hvornår giver det mening for en virksomhed at bygge en salgsafdeling?

Som iværksætter er der meget, man skal tage stilling til. Udvikling, drift, marketing, kundeservice – og så det, mange enten udsætter eller forsøger at klare selv så længe som muligt: salg.

Det er helt normalt. I mange nye virksomheder er det grundlæggeren selv, der tager de første salgsmøder og får de første kunder i hus. Men på et tidspunkt vokser opgaven sig større end det, man kan løfte alene. Og så melder spørgsmålet sig: Skal vi bygge en salgsafdeling?

Det korte svar er, at det ikke afhænger af virksomhedens alder, men om modenhed, timing og kapacitet.

Første tegn på at tiden er moden

Der er nogle tydelige signaler på, at det giver mening at begynde at tænke i en reel salgsfunktion. Her er nogle af signalerne:

  • Du får flere leads, end du selv kan følge op på
  • Dine salgsaktiviteter bliver mere tilfældige end strategiske
  • Du mister overblik over, hvem der er tæt på at købe
  • Du har et produkt eller en service, der er skalerbar
  • Du kan se, at der er et marked, du ikke selv har tid til at gå ind i

Hvis du kan genkende nogle af de punkter, så er du forbi det punkt, hvor salg bare er noget, du “lige klarer selv”. Så er det tid til at tænke i struktur, mennesker og måske systemer.

Det kræver et fundament

En salgsafdeling er ikke bare et bord og en telefon. Hvis du vil have noget ud af det, kræver det en tydelig retning. Det gælder både for dem, der skal sælge og for virksomheden som helhed.

Inden du ansætter en eller flere sælgere, bør du kunne svare på:

  • Hvem skal vi sælge til – og hvorfor netop dem?
  • Hvad er det vigtigste, kunderne skal forstå i første samtale?
  • Hvordan ser en typisk kunderejse ud hos os?
  • Hvad forventer vi, at en sælger skal kunne bidrage med?

Jo skarpere du kan være på det, jo bedre start får de første sælgere. Og jo større er chancen for, at du ikke bare “ansætter en sælger”, men bygger et team, der faktisk skaber vækst.

Gør salg til noget, der kan trænes

Mange tror stadig, at man enten kan sælge eller ej. Men det passer ikke. Salg er noget, man kan lære og blive bedre til med den rette træning. Derfor giver det rigtig god mening at tænke kompetenceudvikling ind fra starten, hvis du er ved at bygge en salgsafdeling.

Et godt sted at begynde er med professionelle kurser og forløb i salg, som tager udgangspunkt i konkrete situationer og samtaler. Det skaber ikke alene bedre resultater. Det skaber også en fælles forståelse af, hvordan man arbejder med kunder, og hvordan man bygger relationer, der holder længere end ét salg.

Du behøver ikke have alle svarene selv

Som leder eller iværksætter kan det være svært at slippe noget, man har bygget op fra bunden. Især noget så vigtigt som salg. Men hvis du vil skalere, er du nødt til at tage skridtet.

Det gode er, at du ikke behøver vide det hele selv. Du kan få sparring, strukturer og træning udefra, så du ikke skal opfinde alt fra bunden.

Når du rammer det rigtige tidspunkt, og når du bygger det på en ordentlig måde, kan en salgsafdeling blive den investering, der for alvor løfter din virksomhed til næste niveau. Ikke bare fordi du får flere kunder, men fordi du får styr på, hvordan kunderne bliver til, og hvordan du gør det igen og igen.